Plan- og projektingeniør

Provas er en non-profit-organisation med 79 ansatte. Vi sørger for, at der er rent drikkevand i Haderslev Kommune. Vi sørger også for, at kloakkerne fungerer, så spildevandet kan blive ledt ned på vores rensningsanlæg og renset for diverse efterladenskaber. Skraldet tager vi også, og så driver vi tre genbrugspladser, hvor vi hjælper vores kunder med at genanvende og sortere genbrug. Vi er født med et stort samfundsansvar: Vi bidrager til vores kunders sundhed og levevilkår ved at sikre fundamentale funktioner i det moderne samfund – og vi imødekommer fremtidens klimaudfordringer i vores løsninger.
Vi gør en forskel i det samfund, vi er en del af, og det er vi stolte af.

Læs mere om Provas

Vil du være med til at udvikle fremtidens vandmiljøløsninger i Haderslev?

Vil du være en del af et kompetent vandmiljøteam?
Provas søger en erfaren planlægger, som virkelig har lyst til at være en del af et engageret team, der brænder for at bruge deres faglighed og energi på at sikre et godt vandmiljø i Haderslev Kommune. Som planlægger vil en stor del af din tid vil gå med projektarbejde, både som projektleder og projektdeltager. Som planlægger sidder du bla. med de spændende, strategiske og langsigtede projekter, hvor det handler om at finde de bedste fremtidige løsninger for vandmiljøet i Haderslev. Dit arbejdsområde vil blive bredt og omfatte opgaver indenfor drift, projekt og udvikling og du får en bred kontaktflade internt hvor du trækker på fagligt stærke og hjælpsomme kolleger, så i i fællesskab kan udvikle de bedste løsninger. Herudover får du en bred kontaktflade eksternt, med kontakt til kommune og forskellige eksterne samarbejdspartnere. Du skal arbejde med planlægning og gennemførelse af regn- og spilde- og drikkevandsprojekter sammen med gode, fagligt stærke og hjælpsomme kolleger. Dine arbejdsopgaver er bl.a. at stå for kontakten til miljømyndighederne, udarbejde ansøgninger vedr. regnvandsbassiner og andre anlægsarbejder, vvm-screeninger, udledningstilladelser og dispensationer fra naturbeskyttelseslovens § 3 m.m. i forbindelse med vores anlægsarbejder.

Om dig
Du er uddannet ingeniør eller lignende og du har virkelig lyst til at bruge din faglighed og energi på at sikre et godt vandmiljø i Haderslev.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med eller kendskab til et eller flere af følgende områder:

  • LAR- og klimaløsninger
  • Vandmiljø
  • Miljølovgivning
  • Vandløbsloven
  • Spildevand
  • Renseanlæg og processer
  • Forsyningsjura
  • Økonomi

Giv ikke op, hvis du ikke har erfaringen. Så skal du bare overbevise os om, at du har mod på at lære det, der skal til for at komme op i det gear, vi forventer, du kører i.

Du er struktureret, ansvarlig, kvalitetsbevidst og omhyggelig. Og så kan du finde ud af at lytte, samarbejde og anerkende et godt argument. Du får masser af muligheder for at tage ansvar og udfordre vores ”plejer”. Vi arbejder for et konstruktivt arbejdsmiljø, og det skal du være med til at sikre – for dig selv og dine kolleger.

Bliv ringet op