Technical Product Coordinator

LINAK A/S er en privatejet og særdeles velkonsolideret dansk virksomhed. LINAK A/S har siden 1976 haft en eksplosiv vækst og har i dag produktions- og salgsdatterselskaber over hele verden. LINAK Danmark A/S, er det danske salgs- og serviceselskab i LINAK-koncernen med ansvar for det danske og polske marked og tæller ca. 45 dygtige medarbejdere. Disse arbejder til dagligt med at imødekomme kundernes ønsker og behov for elektriske aktuatorsystemer, der kan håndtere enhver tænkelig hæve-, sænke-, justerings- eller reguleringsopgave.

Læs mere om Linak

Nyoprettet stilling i dansk succesvirksomhed med teknisk produktansvar + intern IT-support

Sjælden mulighed i nyoprettet stilling, hvor du får ansvar for den interne IT-support samtidig med det teknisk produktansvar for LINAKs tredjepartsprodukt-program. LINAK Danmark A/S er en dynamisk international virksomhed, der er kåret til regionens sundeste arbejdsplads. Her er der familiær omgangstone, højt til loftet og stort fokus på medarbejderne trivsel, på godt kollegaskab og på kunden.

Med reference til den tekniske supportchef får du en bred kontaktflade, både internt hos LINAK Danmark A/S, hos kunderne og i samarbejdet med hovedkontoret på Als, og jobbet indeholder mange alsidige opgaver.

First level IT-support og produktansvar

Som Technical Product Coordinator vil du indgå i et team på fem, der varetager interne tekniske opgaver i forbindelse med LINAKs produkter, samt teknisk support til salgsafdeling.

Din primære arbejdsopgave bliver at sikre den interne IT-support i form af indkøb og opsætning af arbejdsstationer, sikre overblik over brugere og rettigheder, opsætning af software (mail, Office365 etc.) og brugersupport, lokal fejlsøgning samt vejlede i internt styringssystem. LINAK har en stor IT-afdeling på hovedkontoret på Als, og din daglige IT-support vil blive i tæt dialog med dem.

Derudover får det det tekniske produktansvar for de såkaldte tredjepartsprodukter, hvor du vil få det tekniske produktansvar for de produkter, firmaet anvender fra tredjepartsleverandører. Tredjepartsprodukterne spiller en væsentlig rolle for, at LINAK imødekommer kundernes ønsker og du får ansvaret for:

  • Teknisk dokumentation og brede supportopgaver på tredjepartsprodukter til LINAKs datterselskaber rundt omkring i verden såvel som LINAK Danmarks danske sælgere og kunder.
  • Kontakt til tredjepartsleverandører
  • Vedligeholde den dedikerede hjemmeside
  • Undervisning af datterselskaber samt sikre implementering af nye produkter på tværs af organisationen.

Udadvendt, teknisk og løsningsorienteret IT-haj

Det er et krav, at du har teknisk baggrund, f.eks. som stærkstrømstekniker, elektriker eller elektronikfagtekniker, samt erfaring fra lignende, teknisk stilling. Det er vigtigt at du har flair og interesse for IT og trives med at hjælpe dine kolleger med ovennævnte opgaver. Du har en god forståelse for tekniske produkters funktion og deres anvendelse. Du sætter en ære i at hjælpe dine kollegaer, og vil være villig til at prioritere opgaver med IT-support højest.

Du vil få en bred kontaktflade, og vil få tæt kontakt med både dine kollegaer, kunder samt leverandører – det er derfor vigtigt, at du kan kommunikere på tværs af funktioner og organisationer.

Som person er du åben og udadvendt, og du trives med at give og få aktivt med- og modspil fra dine kolleger. Du er systematisk, analytisk og undersøgende, og forstår ved hjælp af god spørgeteknik samt fakta at finde ind til kundens udfordringer, for efterfølgende at kunne løse det.

Arbejdsmæssigt er du en selvstarter og arbejder selvstændigt, ligesom du evner at planlægge og få afsluttet opgaverne, og du overholder dine deadlines. Du formår ligeledes at sige fra og holde hovedet koldt, når der er travlt. Du er velformuleret på dansk og begår dig på engelsk i både skrift og tale, da meget af tredjepartssupporten vil være ud mod LINAKs datterselskaber i hele verden.

Bliv ringet op