10 % af jobopslag forbliver ubesatte, og 12 % besættes af kandidater uden de ønskede kvalifikationer
Den seneste rekrutteringsundersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (www.star.dk) viser, at arbejdsgivere stadig står overfor betydelige udfordringer i deres rekrutteringsproces. Ifølge undersøgelsen, der medtager jobopslag fra september 2023 til februar 2024, lykkedes det ikke at besætte 10 % af de opslåede stillinger. Desuden blev 12 % af stillingerne besat af medarbejdere, som ikke havde de ønskede kvalifikationer. Med samlet set udfordringer i mere end en femtedel af arbejdsgivernes rekrutteringsforsøg hersker udfordringerne med at finde den rette medarbejder stadig i stor stil.
Udfordringerne i tal
Lad os starte med at kigge på udfordringerne i antal. De 10 % af rekrutteringstilfældene, hvor det fra september 2023 til februar 2024 ikke lykkedes at ansætte en medarbejder, svarer til 35.700 mislykkede rekrutteringsforsøg. De 12 % af rekrutteringsforsøgene, hvor der blev ansat en medarbejder, som ikke levede op til de ønskede kvalifikationer, svarer til 41.100 tilfælde.
Dette giver i alt 76.800 rekrutteringstilfælde fra september 2023 til februar 2024, hvor arbejdsgivere oplevede udfordringer.
Geografiske og branchemæssige variationer
Ifølge undersøgelsen var der på tværs af regioner og brancher forskelle at spore i forhold til mislykkede rekrutteringstilfælde. Hvor tallet var bedst i Østjylland (17 %) og på Bornholm (16 %), var udfordringerne størst på Sjælland (25 %) og i Region Hovedstaden (22 %).
Kigger vi på brancher, fremgår det af undersøgelsen, at særligt bygge- og anlægssektoren oplevelede et højt antal mislykkede rekrutteringstilfælde. Omvendt var udfordringerne lavest inden for ejendomshandel og udlejning samt kultur og fritid.
Rekrutteringsudfordringer er stadig en realitet for mange arbejdsgivere
Med undersøgelsens markante resultater in mente er der ingen tvivl om, at rekrutteringsudfordringerne stadig er en realitet for mange arbejdsgivere rundt om i Danmark. Det faktum, at over en femtedel af arbejdsgiveres rekrutteringer er omfattet af udfordringer, er efter vores mening alt for mange.
Læs mere om rekrutteringsundersøgelsen her, og download rapporten her.
Hvordan kan KARSBERG hjælpe med rekrutteringsudfordringer?
Hos KARSBERG fokuserer vi på at undgå rekrutteringsudfordringer ved at benytte en grundig og effektiv rekrutteringsproces. Vores tilgang omfatter grundig analyse, proaktiv headhunting, kompetencebaserede jobsamtaler og grundig referencevurdering for at sikre en succesfuld ansættelsesproces.
En central del af dette involverer search. Vi bruger vores omfattende netværk og digitale værktøjer til at identificere og tiltrække de mest kvalificerede kandidater – også dem, der ikke nødvendigvis er på udkig efter nye muligheder. Vores search-strategi adskiller sig ved at være både dybdegående og målrettet, hvilket sikrer, at vi kan finde de bedst egnede kandidater. Dette gør, at vi kan præsentere kandidater, der opfylder vores kunders behov og kriterier til den pågældende stilling.
Læs mere her om, hvordan vores search-metoder kan gavne din virksomhed og bidrage til en effektiv rekruttering.