KARSBERG havde fornøjelsen af at ansætte Nadiya Andersen til stillingen som Area Sales Manager for Europa hos DEKO, og vi søger nu en kollega til Nadiya, som skal være ansvarlig for Norden.
“9 måneder hos DEKO har bekræftet det, jeg håbede… Fra dag ét har jeg mærket tillid, fået ansvar og oplevet et kollegialt fællesskab, hvor man altid kan række ud, og hvor man føler sig som en vigtig del af teamet.
Som Area Sales Manager for Europa har jeg bygget stærke forhandlerrelationer, åbnet døre til nye markeder og givet vores partnere konkrete salgsredskaber i tæt samarbejde med arkitekter, rådgivere og entreprenører.”
Trives du med opsøgende partnersalg, teknisk salg og kender du de nordiske markeder? Så kan du blive Nadiyas nye kollega i en nyoprettet stilling som Area Sales Manager for Norden.


