Uformelt rekrutteringsmøde og forventningsafstemning

Hvad vægter tungest ved et jobskifte?



Rasmus Kjeldgaard

Rasmus Kjeldgaard

Senior Consultant at KARSBERG. Recruitment & headhunting in Denmark



LinkedIn Logo

Arbejdsmoral, drive, engagement og passion / Eller erfaring og kvalifikationer? 🤔💼

Det er et spørgsmål, der ofte fylder hos kandidater, og som jeg har drøftet med min kollega Anja Drest – og også sammen med vores kunder i virksomhederne.

For hvad betyder mest? Det, du kan – eller den måde, du gør det på, og den vilje og attitude du udviser? Erfaring tæller selvfølgelig, MEN uden arbejdsmoral, nysgerrighed og vilje til at gøre noget ekstra, når man sjældent helt i mål.

Personligt mener jeg, at personlighed, attitude, holdning og viljestyrke er allervigtigst. Jeg oplever igen og igen, at det er de bløde værdier, der vægter tungest i sidste ende. Virksomhederne leder jo ikke bare efter gode CV’er – de leder efter mennesker, der VIL og KAN noget sammen.

Sammensæt det rette hold: Fokus på personlighed og attitude ved headhunting

De vil sammensætte deres eget “Premier League”-hold. Og her handler det om teamspirit, energi og evnen til at løfte sig selv og andre op, specielt når det er “opad bakke”. Én sur mine kan dræne et helt team. Én eneste positiv kommentar på det rigtige tidspunkt kan vende en hel dag, så man i stedet kan grine af udfordringerne.

Så hvis du har den rette personlighed, attitude, holdning og viljestyrke, så søg endelig den rolle, du drømmer om kunne blive din. Og tro på, at du kan få jobbet – for det kan du, det har jeg oplevet mange gange.

Selvfølgelig skal du ikke søge en rolle, du slet ikke har forudsætninger for. Men når du står med en mulighed, hvor du mærker gejsten i maven og kan se dig selv bidrage – så husk: Vilje, attitude og personlighed kan flytte bjerge.

Go eftermiddag 🚀😉

Rasmus Kjeldgaard på kontoret
Vurdering af kandidater og talenttiltrækning
Professionelt rekrutteringsbureau i Danmark
Bliv ringet op