Anne Willemoes

Mød Anne Willemoes fra vores advisory board


KARSBERG Logo

KARSBERG

REKRUTTERING | HEADHUNTING | UDVIKLING



LinkedIn Logo

I dette indlæg sætter vi fokus på Anne Willemoes, der efter en omfattende karriere som leder og strategisk profil er blevet en fast del af KARSBERG. Læs om den stærke relation, der startede tilbage i 2011, og hvordan hendes ekspertise i dag styrker vores Advisory Board.

Mange års erfaring med leder- og specialistrekruttering

Med over 20 års arbejde inden for branding og marketing – herunder 15 år i lederstillinger hos internationale virksomheder som LINAK og Olympus – har rekruttering altid været et centralt omdrejningspunkt for Anne. Som hun selv beskriver det:

“Med over 15 års ledererfaring har jeg lært, hvor afgørende det er at sammensætte det rette hold. Jeg ved, hvor meget det betyder at finde den helt rette person. Rekruttering er en tidskrævende disciplin, så jo mere man kan sparre med og afsætte til et specialiseret rekrutteringsbureau, jo bedre bliver resultatet.”

Efter en lang karriere valgte Anne for tre år siden at gå selvstændig med fokus på bestyrelsesarbejde, strategisk rådgivning og mentorforløb.

Det første møde med KARSBERG

Kontakten mellem Anne og KARSBERG startede i 2011 i forbindelse med hendes skifte to LINAK, hvor Allan Karsberg stod for rekrutteringsprocessen. Anne beskriver oplevelsen som yderst professionel og behagelig hele vejen igennem. Den positive oplevelse førte til, at hun efterfølgende selv benyttede KARSBERG som rekrutteringspartner til de ansættelser, hun skulle gennemføre i sin tid hos LINAK.

Derfor blev Anne en del af vores Advisory Board

Da Anne for to år siden trådte ind i en rådgivende rolle, var en snak med Allan Karsberg fundamentet for hendes indtræden i vores Advisory Board. Beslutningen var naturlig, da hendes værdier om menneskelig trivsel flugter perfekt med KARSBERGs mission. Anne fremhæver især vores grundighed:

“KARSBERG bruger rigtig meget tid i search-processen. Og når den er klaret, bruger de mange ressourcer på at følge kandidaten tæt i onboarding-fasen. Det med at sikre, at kandidaten falder godt på plads, gør en verden til forskel. KARSBERG er virkelig gode til at ansætte folk, der bliver.”

Hos KARSBERG værdsætter vi samarbejdet med Anne Willemoes utroligt højt og ser frem til mange flere års fælles udvikling.

Anne Willemoes - Advisory Board hos KARSBERG
Bliv ringet op