Allan Karsberg er grundlægger, direktør og seniorkonsulent hos KARSBERG og har over 20 års erfaring indenfor executive search, rekruttering og headhunting.
Allan etablerede KARSBERG rekruttering og headhunting på baggrund af et ønske om en mere systematisk og nuanceret vurdering af kandidater og profilbeskrivelser. Succeskriterierne baseres på kundens og kandidatens faktiske oplevelse, ikke udelukkende på opnåelse af KPI'er, og forretningen sikres gennem langvarige samarbejder.
Allan tegner det overordnede billede for virksomhedens vision og tilgang, og er som konsulent hurtig til at identificere og forenkle de komplekse sammenhænge og udfordringer i virksomheden. I dialogen med Allan møder du en professionel og passioneret person, der gør sig umage med at forstå dine behov.
Du kan altid finde Allan kl. 06 om morgenen på en badebro ved Kolding fjord, klar til en tur i det kolde vand.