Teknisk Chef - Karsberg ApS

Teknisk Chef

Logitrans A/S har hovedsæde i Ribe og er en af verdens førende udbydere af internt transportmateriel. Virksomheden leverer og udbyder produkter og løsninger til industrien world wide, samt en række målrettede produkter og løsninger til en række specifikke industrier som den farmaceutiske industri, levnedsmiddelindustrien, transportbranchen, komponentindustrien m.fl.

Logitrans er en familieejet virksomhed og består i dag af mere end 140 medarbejdere. Virksomheden har en flad organisation, der består af et godt og uformelt arbejdsmiljø og en kultur, der er kendetegnet ved medarbejderinvolvering, samarbejde, gensidig respekt og loyalitet, samt stolthed over virksomhedens produkter.

Logitrans har netop indgået et strategisk udviklingssamarbejde med en dansk samarbejdspartner om udviklingen af en helt ny generation af løfteudstyr, der omfatter innovativ implementering af ny teknologi i branchen. Logitrans forventer at samarbejdet vil booste væksten og Logitrans´ nuværende omsætning forventes at være fordoblet i 2025.
Læs mere om LOGITRANS A/S

Vil du med på en spændende vækstrejse i en international orienteret markedsledende virksomhed?
Logitrans er tæt på lanceringen af næste generation af produkter og løsninger indenfor internt transportmateriel. Den nye generation giver produkterne et stort teknologispring og vil skabe stor værdi for logitrans´ kunder. Produkterne forventes at skabe stor vækst i Logitrans de kommende år. Logitrans har produktion i Danmark og i Kina og sælger sine produkter og løsninger i hele verden, blandt andet gennem et salgsdatterselskab i USA. Som en del af virksomhedens kommende udvikling søges nu en Teknisk Chef.

Som Teknisk Chef får du reference til virksomhedens COO og ansvar for 3 velfungerende, kompetente og selvkørende afdelinger: Produktudvikling, produktkvalitet og dokumentation med i alt 10 medarbejdere. Logitrans kommende vækst stiller nye og større krav til hele virksomheden og det bliver din opgave at sikre at systemer, processer og medarbejderne i de 3 afdelinger er rustet og klar til disse spændende nye udfordringer. Logitrans og medarbejderne er kendetegnet ved en flad og uformel organisation, gensidig respekt, et godt arbejdsmiljø, god humor og en ”vi hjælper hinanden” kultur. Du får det overordnede ansvar for produktkvaliteten i hele koncernen, der omfatter produktionsdatterselskab i Kina og et salgsdatterselskab i USA. Udviklingsafdelingen i Danmark består af to udviklere, to teknikere og et udviklingsværksted med to håndværkere. I dokumentationsafdelingen er der 4 medarbejdere, hvoraf den ene er elev.

Om dig
Du har en relevant håndværksmæssig baggrund og har udbygget denne med en relevant teknisk uddannelse. Herudover har relevant erfaring fra en produktionsvirksomhed i metalindustrien, hvor du har arbejdet med produktion, produktionsteknik og/eller produktkvalitet. Herudover har du nogle års erfaring med ledelse og du trives i en rolle, hvor du arbejder tæt sammen med produktudvikling, produktkvalitet og produktion i både ind- og udland. Som leder går du forrest og viser vejen og ingen opgaver er for store eller små til dig. Du har en hands-on tilgang til tingene og trives med at koble praktik sammen med løbende forbedringer. Du hviler i dig selv, har en naturlig autoritet og du kommunikerer åbent og ærligt. Du er empatisk i din lederstil, træder naturligt i karakter når det kræves og du har en ydmyg og nysgerrig tilgang til tingene. Du taler og skriver flydende engelsk. Der vil være ca. 25 rejsedage i jobbet.

Vi tilbyder
Du tilbydes et spændende job i en solid familieejet virksomhed, hvor du får mulighed for at arbejde med international produktudvikling/-kvalitet med mulighed for at sætte dit præg på tingene. Samtidig kommer du til at indgå i en uformel kultur med korte beslutningsgange og højt til loftet. Du får en central rolle med en masse dygtige og dedikerede kolleger. Der er mange spændende faglige udfordringer med bl.a branchens nyeste teknologier.

Læs mere på: www.logitrans.dk

Ansøgning
Send din ansøgning via vores website: www.karsberg.net. Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og tager løbende ansøgere ind. Hvis du har behov for at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO/Senior Consultant Allan Karsberg på +45 2113 2169.

Geografi: Ribe
Kontaktperson: Allan Karsberg

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Indholdsrige ledige stillinger

Her på siden kan du blive klogere på de mange spændende og indholdsrige stillinger, vi promoverer på vores kunders vegne. Når man søger et job, så er mange tanker, man gør sig. Det har vi fuld forståelse for. Derfor tilbyder vi stillinger, som er indholdsrige og bidrager til, at man udvikler sig både arbejdsmæssigt og personligt. Hvis du tager dig tid til at læse mere om de ledige stillinger, vi har her på siden, kan du selv konstatere, at vi har lagt mange kræfter i at beskrive disse ledige stillinger på en klar og grundig måde. Det er noget, der i den grad giver dig et bedre billede af, hvad jobbet går ud på. Hos Karsberg lægger vi nemlig stor vægt på at hjælpe potentielle kandidater til at få indblik i, hvad de forskellige ledige stillinger indebærer.

Vores ledige stillinger er selvfølgelig udtryk for, vores kunders ønske om at tilbyde jobs, der er alsidige og bidrager til, at deres nye ansatte konstant udvikler sig. For vores kunder har det stor værdi, at deres nye medarbejdere føler, at de er værdsat. Derfor har vi hjulpet de virksomheder, vi repræsenterer, til at afdække deres behov. På den måde bliver jobbeskrivelserne mere retvisende, fordi den virksomhed, du ønsker at arbejde for, allerede har en tydelig idé om, hvordan deres fremtidige medarbejder kan bidrage til deres målsætninger. Det er noget, man aldrig bør tage for givet som virksomhed. Hvis man gerne vil tiltrække de rette kandidater, så er man nødt til at have et klart billede af de kompetencer, en kommende medarbejder skal have. Det er en del af rekrutteringsprocessen, vi har stort fokus på. Så hvis du gerne vil ansøge om en bestemt stilling her på siden, kan du være sikker på, at vi allerede har gjort vores for at hjælpe din fremtidige arbejdsplads med disse vigtige faktorer.

Søger du ledige job?

Hvis du søger et ledigt job, kan det godt være, at du bliver forvirret, når du begynder at kigge på de forskellige jobbanker og jobportaler, der findes. Det skyldes, at der altså er mange tilbud derude til jobansøgere som dig. Det gode ved at benytte vores jobbank, er at du hurtigt kan danne dig et overblik over de forskellige stillinger, vi promoverer på vores kunders vegne. Som du kan se, drejer det sig om professionelle virksomheder, som ønsker at tilbyde jobs, der er med til at fremme din karriere. Grunden til, at de har valgt at alliere sig med os, er at de også ønsker at finde og rekruttere de bedste kandidater til jobbet på baggrund af deres kompetencer og personlige egenskaber. Derfor kan du være forvisset om, at hvis du bliver ansat, skal vi nok sørge for, at der er et godt match mellem dig og virksomheden.

Ledige stillinger job

Hos Karsberg er vi specialister inden for HR og rekruttering. Det er din garanti for, at de stillinger, vi har på siden her, er jobs, der nok skal udfordre dig fagligt og personligt. Du kan derfor regne med et spændende arbejdsliv, der bidrager til din arbejdsglæde.