Salgskoordinator - Karsberg ApS

Salgskoordinator

SAM PARTNER A/S er et handelsselskab med fokus på non-food-produkter, beliggende i Kolding. Vi er en seriøs samarbejdspartner, der udelukkende handler med professionelle.

Vi har de seneste år gennemgået en rivende udvikling og beskæftiger i dag ca. 40 medarbejdere i ind- og udland. Senest har vi etableret os i Polen. Siden vi blev etableret i 2001, har vi haft den målsætning at imødekomme vores kunders ønsker og levere varer på den mest optimale måde fra producent til slutbruger. Vi er et innovativt handelsselskab, som prioriterer ideer til markedet netop nu. Dette både ud fra kundernes egne ønsker samt egne erfaringer. Vi udvikler produkterne ud fra kundernes specifikke ønsker i tæt samarbejde med den enkelte kunde og vore producenter. Vi er en del af det verdensomspændende BSCI-samarbejde, som arbejder på at sikre optimale arbejdsforhold hele vejen gennem leverandørkæden.

Læs mere om SAM PARTNER A/S

Salgskoordinator, der vil videre
SAM PARTNER søger nu en salgskoordinator, der evner og vil støtte op om Sam Partners succesfulde vækst indenfor nonfood salg til kunder primært i Tyskland og til dels i Polen. Som salgskoordinator hos Sam Partner får du et bredt spænd af opgaver vedr. salg og indkøb. Du kommer til at arbejde med mange forskellige produktområder, og du får stor indflydelse på hvilke varer og løsninger, der tilbydes kunderne. Sam Partner har stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling, og du får derfor alle muligheder for at udvikle dig selv, jobbet og din rolle i virksomheden. Sam Partner er kendetegnet ved at have høj trivsel og et godt arbejdsmiljø.

Et job med kunden i centrum
Som salgskoordinator bliver du en del af et mindre salgsteam, hvor du primært vil have ansvaret for at servicere store kunder på det tyske marked og i mindre grad det polske marked. Din overordnede opgave bliver at følge ordrerne fra tilbud til levering og du vil i tæt samarbejde med den kundeansvarlige Key Account Manager deltage i videreudvikling af nye salgsemner. Det kræver derfor stor forståelse for kundens behov samt et stærkt samarbejde med indkøbsafdelingen.

Nogle af opgaverne i dette job er:

  • At yde support til salgsteamet
  • at være bindeled mellem indkøb og salg
  • tilbudsskrivning, indhentelse af tilbud og ordreopfølgning
  • forberedelse, deltagelse og opfølgning på kundemøder
  • daglig kontakt med kunder
  • diverse ad-hoc opgaver

Der skal forventes omkring 10 rejsedage årligt.

Om dig
Du har erfaring med indkøb og/eller salg til det tyske marked og du trives med at koordinere og håndtere mange forskellige typer opgaver. Du er struktureret, god til at prioritere dine opgaver, handlekraftig og god til at arbejde selvstændigt samtidig med, at du trives med et tæt samarbejde med dit team, resten af organisationen samt dine kunder og andre samarbejdspartnere.
Det er vigtigt for dig at levere god service til tiden til dine kunder samt at udvikle langvarige relationer til dine kunder.
Det forventes, at du er proaktiv og god til at spotte nye muligheder, hvor du bringer det gode købmandskab i spil, og du har en god og velfunderet forretningsforståelse.

Kendskab til Microsoft Dynamics 365 Business Central er en fordel.

Jobbet kræver gode tyskkundskaber skriftligt og mundtligt.

Vi tilbyder
Jobbet som salgskoordinator giver en spændende hverdag med en bred kontaktflade og med gode muligheder for at præge jobbet og udviklingen i Sam Partner. Der er gode muligheder for faglige udfordringer og for at udvikle og udleve egne ambitioner.

Virksomheden har højt til loftet og fleksible rammer for hvordan opgaver løses.

Sam Partner er som arbejdsplads præget af en afslappet omgangsform, en hjælpsom kultur blandt medarbejderne og af høj anciennitet. Virksomheden er beliggende i Kolding nord, i lækre lokaler tæt på motorvejen.

Der er løn efter kvalifikationer samt en attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring.

Ansøgning
Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og afholder løbende samtaler. Hvis du har behov for at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte head of search Anne Egsgaard på anne@karsberg.net eller mobilnr. +45 2239 8900.

Geografi:
Kolding

Ansøgningsfrist:
Løbende

Indholdsrige ledige stillinger

Her på siden kan du blive klogere på de mange spændende og indholdsrige stillinger, vi promoverer på vores kunders vegne. Når man søger et job, så er mange tanker, man gør sig. Det har vi fuld forståelse for. Derfor tilbyder vi stillinger, som er indholdsrige og bidrager til, at man udvikler sig både arbejdsmæssigt og personligt. Hvis du tager dig tid til at læse mere om de ledige stillinger, vi har her på siden, kan du selv konstatere, at vi har lagt mange kræfter i at beskrive disse ledige stillinger på en klar og grundig måde. Det er noget, der i den grad giver dig et bedre billede af, hvad jobbet går ud på. Hos Karsberg lægger vi nemlig stor vægt på at hjælpe potentielle kandidater til at få indblik i, hvad de forskellige ledige stillinger indebærer.

Vores ledige stillinger er selvfølgelig udtryk for, vores kunders ønske om at tilbyde jobs, der er alsidige og bidrager til, at deres nye ansatte konstant udvikler sig. For vores kunder har det stor værdi, at deres nye medarbejdere føler, at de er værdsat. Derfor har vi hjulpet de virksomheder, vi repræsenterer, til at afdække deres behov. På den måde bliver jobbeskrivelserne mere retvisende, fordi den virksomhed, du ønsker at arbejde for, allerede har en tydelig idé om, hvordan deres fremtidige medarbejder kan bidrage til deres målsætninger. Det er noget, man aldrig bør tage for givet som virksomhed. Hvis man gerne vil tiltrække de rette kandidater, så er man nødt til at have et klart billede af de kompetencer, en kommende medarbejder skal have. Det er en del af rekrutteringsprocessen, vi har stort fokus på. Så hvis du gerne vil ansøge om en bestemt stilling her på siden, kan du være sikker på, at vi allerede har gjort vores for at hjælpe din fremtidige arbejdsplads med disse vigtige faktorer.

Søger du ledige job?

Hvis du søger et ledigt job, kan det godt være, at du bliver forvirret, når du begynder at kigge på de forskellige jobbanker og jobportaler, der findes. Det skyldes, at der altså er mange tilbud derude til jobansøgere som dig. Det gode ved at benytte vores jobbank, er at du hurtigt kan danne dig et overblik over de forskellige stillinger, vi promoverer på vores kunders vegne. Som du kan se, drejer det sig om professionelle virksomheder, som ønsker at tilbyde jobs, der er med til at fremme din karriere. Grunden til, at de har valgt at alliere sig med os, er at de også ønsker at finde og rekruttere de bedste kandidater til jobbet på baggrund af deres kompetencer og personlige egenskaber. Derfor kan du være forvisset om, at hvis du bliver ansat, skal vi nok sørge for, at der er et godt match mellem dig og virksomheden.

Ledige stillinger job

Hos Karsberg er vi specialister inden for HR og rekruttering. Det er din garanti for, at de stillinger, vi har på siden her, er jobs, der nok skal udfordre dig fagligt og personligt. Du kan derfor regne med et spændende arbejdsliv, der bidrager til din arbejdsglæde.