CFO - Karsberg ApS

Volvo Construction Equipment (Volvo CE) har hovedkvarter i Eskilstuna og produktionsanlæg over hele verden - i Sverige, Frankrig, Tyskland, Polen, USA, Mexico, Brasilien, Indien, Kina og Korea. De mange anlæg rundt omkring i verden producerer et omfattende udvalg af læssemaskiner, gravemaskiner, rammestyrede dumpere, jord- og asfaltvibrationstromler, asfaltudlæggere, kompakt materiel og materialehåndteringsudstyr.

VOLVO Entreprenørmaskiner A/S er det danske datterselskab og et af de mest innovative datterselskaber i koncernen og har medvirket til at sætte helt nye standarder for branchen. VOLVO Entreprenørmaskiner A/S klarer sig rigtig godt og oplever solid vækst og en generelt positiv udvikling. Virksomheden har stort fokus på medarbejdertrivsel og -udvikling. Hos Volvo er mennesket i førersædet.

Læs mere om VOLVO CE

CFO

VOLVO Entreprenørmaskiner søger CFO til central rolle
Du bliver en vigtig sparringspartner for virksomhedens CEO og bestyrelse og kommer til at indgå i ledergruppen, som foruden dig består af driftschefen, salgschefen og HR-chefen.

Du får det fulde ansvar for virksomhedens finansielle og økonomiske aktiviteter herunder regnskabsaflæggelse, rapportering til ejere, finansiel og business controlling, forecast, lønadministration m.m. Du varetager tilmed ansvaret for virksomhedens IT med fokus på sikker it-drift og optimal udnyttelse af forretningsrelateret it-understøttelse samt kontorrelateret facility såsom reception.

Du refererer til CEOen for VOLVO Entreprenørmaskiner A/S og bliver ansvarlig for en velfungerende enhed med i alt 10 medarbejdere. Medarbejderne refererer direkte til dig - dog bistår regnskabschefen med den faglige ledelse af regnskabsfunktionens fire medarbejdere.

Du sikrer sammen med medarbejderne overholdelse af deadlines og, at I effektivt leverer høj kvalitet i de informationer og rapporteringer, I leverer.

Ansvars- og arbejdsområder for CFO’en vil blandt andet omfatte:

  • Månedsafslutning og udarbejdelse af månedsrapporter
  • bestyrelsesrapportering og deltagelse i bestyrelsesmøder
  • konsolidering og udarbejdelse af regnskab
  • forecast
  • udarbejdelse af ad hoc-analyser
  • finansiel, business og projektcontrolling
  • business intelligence
  • ansvar for revision i DK
  • del af ledergruppen
  • samlet ansvar for økonomi og IT
  • daglig ledelse.

Om dig
Du har en relevant uddannelse på kandidat eller HD niveau, og du har solid erfaring med økonomistyring, regnskab og bogholderi og har derigennem opnået en stor og bred regnskabs- og procesmæssig viden. Herudover har du en stærk analytisk evne og du besidder en høj grad af forretningsforståelse og trives i rollen som sparringspartner for både bestyrelse, direktion og forretningen.

Du drives af at være tæt på forretningen, at have indflydelse og få afsluttet dine og afdelingens opgaver til tiden. Generelt er du faglig og analytisk stærk, arbejder struktureret, er initiativrig og opfølgende og har en positiv tilgang til dine omgivelser. Du er udadvendt og vant til at opsøge og sparre med den organisation, du er en del af.

Du får en høj grad af frihed og selvstændigt ansvar i jobbet, og mulighed for at være med til at sætte dit præg på arbejdsprocesser, systemer og procedurer i økonomiafdelingen. Du trives med en til tider hektisk hverdag og evner at holde overblikket og styringen intakt i travle perioder.

Der er tale om et job, hvor du selvstændigt tilrettelægger din arbejdsdag, og hvor der er en stor grad af fleksibilitet. Kontaktfladen er stor, så du skal trives med at kommunikere på flere niveauer internt og eksternt.

Du er rutineret bruger af Office-pakken. Vi bruger Dynamics 365 og du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Rejseaktivitet til bl.a. HQ i Sverige kan forekomme. Forventeligt 20-25 dage pr. år.

Du tilbydes
VOLVO Entreprenørmaskiner A/S er en markedsledende virksomhed med en uformel kultur. Hos VOLVO er mennesket i førersædet, såvel medarbejder som kunde, og nysgerrighed og frihed under ansvar tilskyndes. Virksomheden er præget af korte beslutningsgange og er karakteriseret som en handlekraftig organisation. Samtidig holder VOLVO et skarpt fokus på at være førende i den digitale og grønne omstilling.

Lønniveau efter kvalifikationer. Derudover tilbydes pensionsordning, fritvalgsordning, sundhedsforsikring, fri telefon og firmabil.

Din ansøgning
Finder du dette job interessant, så send din ansøgning via vores website www.karsberg.net. Bemærk venligst, at vi sender svar til den e-mail, du sender din ansøgning fra. Hvis du har spørgsmål så kontakt venligst seniorkonsulent Allan Karsberg på tlf.: + 45 2113 2169


Geografi
Taulov

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Indholdsrige ledige stillinger

Her på siden kan du blive klogere på de mange spændende og indholdsrige stillinger, vi promoverer på vores kunders vegne. Når man søger et job, så er mange tanker, man gør sig. Det har vi fuld forståelse for. Derfor tilbyder vi stillinger, som er indholdsrige og bidrager til, at man udvikler sig både arbejdsmæssigt og personligt. Hvis du tager dig tid til at læse mere om de ledige stillinger, vi har her på siden, kan du selv konstatere, at vi har lagt mange kræfter i at beskrive disse ledige stillinger på en klar og grundig måde. Det er noget, der i den grad giver dig et bedre billede af, hvad jobbet går ud på. Hos Karsberg lægger vi nemlig stor vægt på at hjælpe potentielle kandidater til at få indblik i, hvad de forskellige ledige stillinger indebærer.

Vores ledige stillinger er selvfølgelig udtryk for, vores kunders ønske om at tilbyde jobs, der er alsidige og bidrager til, at deres nye ansatte konstant udvikler sig. For vores kunder har det stor værdi, at deres nye medarbejdere føler, at de er værdsat. Derfor har vi hjulpet de virksomheder, vi repræsenterer, til at afdække deres behov. På den måde bliver jobbeskrivelserne mere retvisende, fordi den virksomhed, du ønsker at arbejde for, allerede har en tydelig idé om, hvordan deres fremtidige medarbejder kan bidrage til deres målsætninger. Det er noget, man aldrig bør tage for givet som virksomhed. Hvis man gerne vil tiltrække de rette kandidater, så er man nødt til at have et klart billede af de kompetencer, en kommende medarbejder skal have. Det er en del af rekrutteringsprocessen, vi har stort fokus på. Så hvis du gerne vil ansøge om en bestemt stilling her på siden, kan du være sikker på, at vi allerede har gjort vores for at hjælpe din fremtidige arbejdsplads med disse vigtige faktorer.

Søger du ledige job?

Hvis du søger et ledigt job, kan det godt være, at du bliver forvirret, når du begynder at kigge på de forskellige jobbanker og jobportaler, der findes. Det skyldes, at der altså er mange tilbud derude til jobansøgere som dig. Det gode ved at benytte vores jobbank, er at du hurtigt kan danne dig et overblik over de forskellige stillinger, vi promoverer på vores kunders vegne. Som du kan se, drejer det sig om professionelle virksomheder, som ønsker at tilbyde jobs, der er med til at fremme din karriere. Grunden til, at de har valgt at alliere sig med os, er at de også ønsker at finde og rekruttere de bedste kandidater til jobbet på baggrund af deres kompetencer og personlige egenskaber. Derfor kan du være forvisset om, at hvis du bliver ansat, skal vi nok sørge for, at der er et godt match mellem dig og virksomheden.

Ledige stillinger job

Hos Karsberg er vi specialister inden for HR og rekruttering. Det er din garanti for, at de stillinger, vi har på siden her, er jobs, der nok skal udfordre dig fagligt og personligt. Du kan derfor regne med et spændende arbejdsliv, der bidrager til din arbejdsglæde.