Senior Manager - Karsberg ApS

Senior Manager

Sjælden mulighed for personlig, faglig og karrieremæssig udvikling

Central stilling i dansk konsulenthus med exceptionel høj faglighed
Vil du være med til at drive et anerkendt konsulenthus til nye højder, så har du nu muligheden, som Senior Manager, for at blive en del af en unik vækstrejse i en af Danmarks største konsulenthuse i hjertet af Århus. Som Senior Manager vil du få en central rolle med fokus på ydelser indenfor CFO’ens ansvarsområde. Du vil få ansvaret for interim-ydelser med afsæt i regnskabsdisciplinerne og dermed ansvaret for at sikre et fagligt stærkt leveranceapparat af høj kvalitet. På den måde kommer du til at være en væsentlig brik i at opnå afdelingens målsætning om at gøre en forskel for samfundet ved at løse spændende, komplekse og væsentlige problemstillinger for nogle af Danmarks mest anerkendte virksomheder.

Jobbet og afdelingen er præget af stor fleksibilitet, hvorfor du i høj grad kan være med til at bestemme, hvordan din egen hverdag ser ud. Selvom både virksomheden og afdelingen er karakteriseret af høj faglighed, ledes afdelingen med fokus på et stærkt socialt fællesskab, hvor samarbejde og teamets succes vægtes højere end den individuelle performance. Du bliver dermed en del af et velfungerende team socialt såvel som professionelt. I forbindelse med at skabe den rette kultur har afdelingen etableret et fælles adfærds- og værdisæt, der omsætter virksomhedens værdier, mission og vision til værdiskabende samarbejde internt og med vores kunder. Ordentlighed er en grundlæggende præmis for måden hvorpå afdelingen drives, hvor der er stort fokus på den enkelte medarbejders trivsel, karakteriseret gennem en god balance mellem arbejde og privatliv.

Vær med til at løfte niveauet til nye højder
Som Senior Manager får du ansvaret for dit eget fagområde og skal for hele afdelingen fungere som faglig rollemodel og ekspert på området. Du får desuden til opgave at uddanne yngre medarbejdere i teamet, samt fungere som faglig sparringspartner. Det forventes således, at du har en naturlig interesse for kontinuerligt at søge ny viden indenfor dit fagområde og evner at viderebringe denne til yngre kollegaer i det omfang, det måtte være nødvendigt. Det vil ligeledes blive en essentiel del af dit ansvar at drive salget i Jylland og på Fyn, hvorfor du skal være god til at skabe relationer både internt og eksternt. Derudover vil du selv blive udførende på kundeopgaver samtidig med, at du bliver leverance- og projektansvarlig for en bred palette af regnskabsrelaterede opgaver, hvor konsulenter vil være udførende. Opgaverne spænder fra administrative økonomiopgaver til interim-stillinger som eksempelvis Regnskabschef. Du kommer til at indgå i det lokale ledelsesteam i Århus, og du får fagligt og ledelsesmæssigt ansvar for konsulenter. Jobbet giver en unik mulighed for at arbejde med en lang række af varierende opgaver, problemstillinger, virksomheder og brancher, hvorfor to dage sjældent er ens.

Om dig
Du har en relevant regnskabsbaggrund som eksempelvis Cand.merc.aud, HD, HD(R), eller lign. Du har minimum 4-5 års erfaring med regnskab, måske fra revisionsbranchen eller fra en relevant funktion i industrien. Det er en fordel, hvis du har haft ledelsesansvar, men det er ikke nødvendigvis et krav. Du bor i køreafstand fra Århus.

Derudover er det afgørende, at du:

  • Værdsætter samarbejde og kan arbejde både selvstændigt og i teams
  • Er god til at kommunikere med mennesker og opbygge gode relationer
  • Trives i et dynamisk miljø med højt aktivitetsniveau
  • Evner at balancere din egen hverdag og er god til at prioritere dine opgaver
  • Taler og skriver både dansk og engelsk

Din ansøgning
Finder du dette job interessant, så send din ansøgning via vores website www.karsberg.net. Bemærk venligst, at vi sender svar til den e-mail, du sender din ansøgning fra. Hvis du har spørgsmål så kontakt venligst Malthe Rasmussen på tlf.: +45 2877 8033.

Geografi: Aarhus
Kontaktperson: Malthe Rasmussen

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Indholdsrige ledige stillinger

Her på siden kan du blive klogere på de mange spændende og indholdsrige stillinger, vi promoverer på vores kunders vegne. Når man søger et job, så er mange tanker, man gør sig. Det har vi fuld forståelse for. Derfor tilbyder vi stillinger, som er indholdsrige og bidrager til, at man udvikler sig både arbejdsmæssigt og personligt. Hvis du tager dig tid til at læse mere om de ledige stillinger, vi har her på siden, kan du selv konstatere, at vi har lagt mange kræfter i at beskrive disse ledige stillinger på en klar og grundig måde. Det er noget, der i den grad giver dig et bedre billede af, hvad jobbet går ud på. Hos Karsberg lægger vi nemlig stor vægt på at hjælpe potentielle kandidater til at få indblik i, hvad de forskellige ledige stillinger indebærer.

Vores ledige stillinger er selvfølgelig udtryk for, vores kunders ønske om at tilbyde jobs, der er alsidige og bidrager til, at deres nye ansatte konstant udvikler sig. For vores kunder har det stor værdi, at deres nye medarbejdere føler, at de er værdsat. Derfor har vi hjulpet de virksomheder, vi repræsenterer, til at afdække deres behov. På den måde bliver jobbeskrivelserne mere retvisende, fordi den virksomhed, du ønsker at arbejde for, allerede har en tydelig idé om, hvordan deres fremtidige medarbejder kan bidrage til deres målsætninger. Det er noget, man aldrig bør tage for givet som virksomhed. Hvis man gerne vil tiltrække de rette kandidater, så er man nødt til at have et klart billede af de kompetencer, en kommende medarbejder skal have. Det er en del af rekrutteringsprocessen, vi har stort fokus på. Så hvis du gerne vil ansøge om en bestemt stilling her på siden, kan du være sikker på, at vi allerede har gjort vores for at hjælpe din fremtidige arbejdsplads med disse vigtige faktorer.

Søger du ledige job?

Hvis du søger et ledigt job, kan det godt være, at du bliver forvirret, når du begynder at kigge på de forskellige jobbanker og jobportaler, der findes. Det skyldes, at der altså er mange tilbud derude til jobansøgere som dig. Det gode ved at benytte vores jobbank, er at du hurtigt kan danne dig et overblik over de forskellige stillinger, vi promoverer på vores kunders vegne. Som du kan se, drejer det sig om professionelle virksomheder, som ønsker at tilbyde jobs, der er med til at fremme din karriere. Grunden til, at de har valgt at alliere sig med os, er at de også ønsker at finde og rekruttere de bedste kandidater til jobbet på baggrund af deres kompetencer og personlige egenskaber. Derfor kan du være forvisset om, at hvis du bliver ansat, skal vi nok sørge for, at der er et godt match mellem dig og virksomheden.

Ledige stillinger job

Hos Karsberg er vi specialister inden for HR og rekruttering. Det er din garanti for, at de stillinger, vi har på siden her, er jobs, der nok skal udfordre dig fagligt og personligt. Du kan derfor regne med et spændende arbejdsliv, der bidrager til din arbejdsglæde.