Group Controller - Karsberg ApS

Group Controller

FLEX WIND installerer, servicerer og vedligeholder vindmøller i over 10 lande, med kontorer i Europa og Sydamerika og beskæftiger ca. 400 mand. Med unikke services og et stærkt kvalitetsfokus har FLEX WIND en stærk markedsposition og ambitiøse vækstplaner. 

Læs mere om Flex Wind

Nyoprettet stilling i international vækstvirksomhed

Med reference til gruppens CFO får du en central, international rolle i virksomheden og skal medvirke til at udbygge grundlaget for gruppens rivende udvikling. Gruppen har afdelinger i flere lande og du kommer til at arbejde på tværs af landene i tæt sparring og samarbejde med økonomidirektøren og gruppens økonomichefer. Rollen som Group Controller er bred, selvstændig og med stort potentiale for udvikling af ansvarsområder efterhånden som FLEX WIND vækster sin globale forretning. Hos FLEX WIND er der højt til loftet og på hovedkontoret i Give har teamet et unikt sammenhold med fokus på fællesskab, højt humør, høj grad af selvstændighed og en uformel omgangstone.

Dine primære opgaver vil være controlling af gruppens regnskaber og projekter, hvor du sikrer det til enhver tid korrekte billede af gruppens finansielle funktion. Du får en central rolle ift. at ensrette og optimere processer og procedurer omkring månedsregnskab og bogføring på tværs af gruppens Shared Service Center i Polen og afdelinger i Argentina og Brasilien. Derudover vil du:

  • Bidrage med økonomiske analyser på tværs gruppen.
  • Håndtere igangværende arbejder og periodiseringer.
  • Udarbejde og analysere budgetter.
  • Drive KPI- og budgetopfølgning.
  • Deltage i udarbejdelse af måneds- og årsregnskab.
  • Assistere CFO med div. Administrative/ad-hoc opgaver.

Over tid vil du være med til at opbygge business controlling funktionen til understøttelse af FLEX WINDs internationale ekspansion. Du kan forvente ca. 30-40 rejsedage om året, fortrinsvis i EU.

Kvalifikationer
Du har en relevant uddannelse på bachelor eller kandidatniveau og du har flere års erfaring fra en controlling-funktion og en rigtig solid forståelse for processerne og cyklussen i en økonomiafdeling. Du trives i en international organisation, der er ”lille” i Danmark, men store i verden. Du har med fordel erfaring med:

  • Projekt-controlling
  • Dynamics 365

Derudover er du naturligvis stærk i Excel og taler og skriver flydende engelsk. Som person er du positiv, udadvendt, engageret og initiativrig. Du har stærke analytiske evner og er vant til at arbejde selvstændigt og udfordre organisationen. Du motiveres af at være med til at bygge noget op og skabe struktur og systematik og du kan se dig selv i en virksomhed, der kommer til at vokse og ekspandere.

Din ansøgning:
Finder du dette job interessant, så send din ansøgning via vores website www.karsberg.net. Venligst bemærk, at vi sender svar til den e-mail, du sender din ansøgning fra. Hvis du har spørgsmål så kontakt venligst rekrutteringskonsulent Søren Schøler Nielsen på tlf.: + 45 26307323

Geografi: Give

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt