CFO - Internationalt markedsledende virksomhed - Karsberg ApS

CFO - Internationalt markedsledende virksomhed

Skalering, optimering og ledelse

Central rolle i direktionen

Esoft har sat en klar strategisk retning og fokuserer på ambitiøs lønsom vækst. Esoft´s CEO er også virksomhedens grundlægger. I ansættelsen af en ny CFO ligger et bevidst valg hos ejeren om at styrke virksomhedens direktion og managementgruppe, som skal indfri ejer-ambitionerne og løfte virksomheden til næste niveau. CFO’en vil referere til CEO’en, indtræder i direktionen og vil derfor også spille en meget central rolle i den strategiske udvikling, tilrettelæggelse og eksekvering i tæt samarbejde med CEO og den øvrige managementgruppe.

Du vil blive hovedansvarlig for, at virksomheden er finansielt gearet til at understøtte vækstambitionerne og driftsmæssigt trimmet til kontinuerligt at levere som forventet på indtjeningsforventningerne. Herudover vil du skulle være ansvarlig for en række strategiske optimeringsprojekter som går på tværs af forretningsområder og lande.

Forudsætningen for dit kandidatur er derfor, at du har dokumenteret ledererfaring fra en lignende position på c-level i en større og gerne international virksomhed. Herunder konkret erfaring med bestyrelses- og ejerlederhåndtering.

Skarp Schweitzerkniv

Du får ansvaret for virksomhedens samlede finans, HR og forretningssupport funktioner hvor der i dag er 18 medarbejdere globalt. Det er din hovedopgave at lede og kompetencesikre disse funktioner så virksomheden drives enkelt, effektivt og friktionsfrit - og med 100 procent transparens.

Ud over stærke strategiske og analytiske evner forventes det derfor også, at du bidrager med en nærværende ledelsesstil og en mangeårig konkret og dokumenteret baggrund som dygtig ”håndværker” indenfor dit fagområde. Et håndværk du stadig brænder for og vil deltage i. Konkret erfaring med køb og salg af virksomhed er et krav.

Du er fagligt velfunderet med en relevant kandidatgrad; gerne suppleret med en MBA.

Krævende og givende

Du er skarp og nøgtern og fokuserer på kompetente og klare prioriteringer, så managementgruppe og virksomhed holder fokus på det væsentlige og vigtige i forhold til ambitioner og planer. Du er yderst struktureret; evner at finde ”djævlen i detaljen”, ”have det forkromede overblik” på samme tid og kan formidle ”det hele” enkelt og motiverende. En stærk beslutningsevne og en tydelig stamina er nødvendig.

Esoft har en uformel, nærværende og mangfoldig vi-kultur Det er derfor nødvendigt, at du er tolerant, åben og trives i et internationalt miljø med flere lande og kulturer som udgangspunkt for dit arbejde. Du begår dig ubesværet på engelsk i både skrift og tale (selvfølgelig).

Vi søger kort og godt en CFO, der ikke bare er en ualmindelig dygtig CFO men en bidragende strateg, en stærk og fokuseret fagperson og en krævende og givende holdspiller.

Ansøgning og CV

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CEO/seniorkonsulent Allan Karsberg på tlf. 2113 2169. Finder du jobbet interessant, beder vi dig sende en motiveret ansøgning og et CV via vores hjemmeside www.karsberg.net. Du skal være opmærksom på, at vi returnerer svar til den e-mail adresse du sender fra. Samtaler afholdes løbende.

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt