Bygge-projektleder - Karsberg ApS

Bygge-projektleder

Tide Bus Danmark er en af landets største busoperatører. De har omkring 1.000 medarbejdere, som hver dag knokler for at give danskerne gode rejseoplevelser. Tide Bus er ejede af den norske koncern Tide AS, som er Norges næststørste virksomhed indenfor persontransport og kan spore sin historie mere end 100 år tilbage.
Tide Bus Danmark har eksisteret siden 2008, hvor virksomheden blev oprettet, efter at Tide AS vandt udbuddet af bybuskørsel i Odense Kommune. Siden har vi også vundet kontrakter på buskørsel i Syd- og Sønderjylland
, på Fyn og i Midtjylland.

I 2013 startede Tide Bus Danmark som den første busoperatør i Danmark kørsel med gasdrevne rutebusser i Fredericia. Derudover vandt vi i 2015 udbuddet af kørsel med gasdrevne busser i Silkeborg, som vi satte i drift i 2016. I 2021 starter Tide Bus Danmark som en af de første busoperatører i Danmark med el-buskørsel i Herning by og Esbjerg by, hvorefter vi i 2022 starter med el-busser i Næstved by. Disse 3 byer vil efterfølgende opleve en væsentlig støjreduktion fra busdriften og i tilgift fjernes den daglige CO2-udledning.   

Læs mere om Tide Bus Danmark A/S

Vil du være med til at gøre en forskel for den grønne omstilling?

Tide Bus Danmark oplever stærk vækst og tilgang af nye kunder, og har fået skabt sig en stærk position på det danske marked. Tide Bus Danmark har senest vundet en stor kontrakt på grøn buskørsel med eldrevne busser i Aalborg. Kontrakten er gældende fra august 2022 og de efterfølgende 10 år. Nu hvor kontrakten er i hus begynder arbejdet med at få gjort alt klar til buskørslen. En del af opgaverne bliver at bygge et nyt busanlæg i Aalborg. Herudover skal der bygges el-ladestandere i både Aalborg og i hhv. Esbjerg, Herning og Næstved til Tide Bus Danmarks drift af el-busser. Tide Bus Danmark styrker derfor sin organisation og søger nu en ny kollega til en nyoprettet stilling til teknikafdelingen

Som bygge/projektleder deltager du selv hands-on i løsningen af opgaverne, og du vil bl.a. arbejde med:

  • Projektledelse af byggeprojekt og ansvarlig for statusmøder med bygherre, kommunen, trafikselskab og andre interessenter internt i organisationen
  • deltagelse i møder med kommune, trafikselskaber og entreprenører
  • indgåelse og håndtering af og opfølgning på lejekontrakter
  • budget og rapportering på projekter i samarbejde med økonomifunktionen
  • dialog med områdechefer og driftsdirektøren omkring etablering af garager mv.
  • diverse ad-hoc opgaver i teknikafdelingen
  • facility management og energioptimering på alle deres anlæg rundt i Danmark
  • løbende koordinering med Tide Bus Danmarks overordnede projektleder
  • læse/forstå EU udbudsbetingelser
  • medvirke til specifikation af nye garageanlæg ved tilbudsafgivelse
  • opsøge og finde nye lokationer til fremtidige garageanlæg.

Hvad kræver jobbet af dig
Du har en teknisk faglig baggrund, har hænderne skruet rigtigt på og god forståelse for bygge- og godkendelsesprocesser samt erfaring med vedligeholdelse af bygninger. Du har ligeledes erfaring med beskrivelse, estimering og økonomistyring af projekter, og kan i samarbejde med den overordnede projektleder udarbejde beslutningsoplæg til ledelsen.

Du tager naturligt ejerskab over dine opgaver og er god til at kommunikere og samarbejde på tværs af organisationen.

Som person er du

  • Struktureret og ansvarsbevidst
  • punktlig og fleksibel
  • udstyret med en solid teknisk forståelse, IT-flair og en god ordenssans
  • god til at samarbejde på tværs af organisationen
  • ansvarlig, engageret og med en målrettet og systematisk tilgang til dine opgaver
  • selvstændigt arbejdende og god til at spotte og implementere mulige optimeringer
  • i stand til at kommunikere klart og positivt.

Vi forventer at du bor i Jylland eller på Fyn. Selskabets hovedkontor ligger centralt i Odense S med gode tilkørselsforhold lige ved motorvejsnettet.

Din ansøgning
Finder du dette job interessant, så send din ansøgning via vores website www.karsberg.net. Venligst bemærk, at vi sender svar til den e-mail, du sender din ansøgning fra. Hvis du har spørgsmål så kontakt venligst rekrutteringskonsulent Allan Karsberg på tlf.: + 45 2113 2169 eller på email: allan@karsberg.net

Geografi: Fyn/Jylland

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt