Udviklingsingeniør - Karsberg ApS
Logitrans A/S har hovedsæde i Ribe og er en af verdens førende udbydere af internt transportmateriel. Virksomheden leverer og udbyder produkter og løsninger til industrien world wide, samt en række målrettede produkter og løsninger til en række specifikke industrier som den farmaceutiske industri, levnedsmiddelindustrien, transportbranchen, komponentindustrien m.fl.

Logitrans er en familieejet virksomhed og består i dag af mere end 140 medarbejdere. Virksomheden har en flad organisation, der består af et godt og uformelt arbejdsmiljø og en kultur, der er kendetegnet ved medarbejderinvolvering, samarbejde, gensidig respekt og loyalitet, samt stolthed over virksomhedens produkter.

Logitrans har netop indgået et strategisk udviklingssamarbejde med en dansk samarbejdspartner om udviklingen af en helt ny generation af løfteudstyr, der omfatter innovativ implementering af ny teknologi i branchen. Logitrans forventer at samarbejdet vil booste væksten og Logitrans´ nuværende omsætning forventes at være fordoblet i 2025.
Læs mere om LOGITRANS A/S

Familieejet markedsledende virksomhed

Med fokus på mekanisk konstruktion og el-tekniske styringer

Vil du være med til at udvikle Logitrans produkter til et helt nyt niveau?
Logitrans´ produkter og løsninger er på flere områder de teknologisk førende i verden. For at bevare sit teknologiske forspring på markedet er virksomheden i gang med at udvikle næste generation af sine produkter og løsninger. Derfor er der brug for flere ressourcer i virksomhedens udviklingsafdeling, hvorfor virksomheden nu søger en velfunderet udviklingsingeniør. Virksomheden og medarbejderne er kendetegnet ved flad og uformel organisation, gensidig respekt, et godt arbejdsmiljø, god humor og en ”vi hjælper hinanden” kultur.

Brænder du for mekanik og el?
Du får reference til den tekniske chef og bliver en del af en lille udviklingsafdeling, der har ansvaret for udvikling af nye produkter, herunder udviklingen af virksomhedens nye generation af produkter. Det primære fokus bliver den mekaniske udvikling af de nye produkter i Inventor. Arbejdet omfatter bl.a.:

  • udvikling, konstruktion, design samt dokumentation, styklister mm.
  • at arbejde med el- og styringsmæssige dele af udviklingsarbejdet, samt simpel programmering
  • udarbejdelse af kravsspecifikationer og dokumentation til controllere
  • udarbejdelse af styringer og andre el-komponenter til de nye produkter og løsninger
  • involvering i forskellige interne projekter eks. i samarbejde med After Sales, produktion og teknik mm.

Din rolle bliver både selvstændig men også samarbejdsorienteret. Du driver og arbejder selvstændigt med en stor del af dine opgaver, mens du også arbejder med opgaver, hvor du får et bredt samarbejde internt i virksomheden, ligesom du kommer til at samarbejde med forskellige eksterne samarbejdspartnere.

Din baggrund
Du har en relevant teknisk uddannelse – gerne med en håndværksmæssig baggrund, kombineret med 3-5års erfaring med udvikling, mekanisk design og konstruktion, samt erfaring og interesse for el-delen herunder styringer og simpel programmering.

Som person er du åben, positiv og sætter pris på god humor. Du er tillidsvækkende, har en ydmyg tilgang til arbejdet og du kommunikerer åbent og ærligt. Du arbejder struktureret og bevarer overblikket i en hverdag, hvor der kan være mange bolde i luften. Samtidig er du pligtopfyldende og har en konstruktiv og løsningsfokuseret tilgang til opgaverne. Du trives med at din dagligdag består at selvstændig fokuseret opgaveløsning, samt mere samarbejdsorienterede opgaver.

Du taler og skriver både dansk og engelsk.

Vi tilbyder
Du får mulighed for at blive en del af en teknologisk førende virksomhed, der står over for at udvikle sine førende løsninger og produkter til et helt nyt niveau. Samtidig kommer du til at indgå i en uformel kultur med dygtige, gode og dedikerede kolleger. Der er mange spændende faglige udfordringer med branchens nyeste teknologier. Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling, hvor du får mulighed for at få stor indflydelse på din egen hverdag

Læs mere på: www.logitrans.dk

Ansøgning
Send din ansøgning via vores website: www.karsberg.net

Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og tager løbende ansøgere ind. Hvis du har behov for at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Consultant Allan Karsberg på mobilnr. +45 2113 2169.

Geografi: Ribe

Ansøgningsfrist:
Løbende