Logistikchef - Karsberg ApS
Logitrans A/S har hovedsæde i Ribe og er en af verdens førende udbydere af internt transportmateriel. Virksomheden leverer og udbyder produkter og løsninger til industrien world wide, samt en række målrettede produkter og løsninger til en række specifikke industrier som den farmaceutiske industri, levnedsmiddelindustrien, transportbranchen, komponentindustrien m.fl.

Logitrans er en familieejet virksomhed og består i dag af mere end 140 medarbejdere. Virksomheden har en flad organisation, der består af et godt og uformelt arbejdsmiljø og en kultur, der er kendetegnet ved medarbejderinvolvering, samarbejde, gensidig respekt og loyalitet, samt stolthed over virksomhedens produkter.

Logitrans har netop indgået et strategisk udviklingssamarbejde med en dansk samarbejdspartner om udviklingen af en helt ny generation af løfteudstyr, der omfatter innovativ implementering af ny teknologi i branchen. Logitrans forventer at samarbejdet vil booste væksten og Logitrans´ nuværende omsætning forventes at være fordoblet i 2025.
Læs mere om LOGITRANS A/S

Ansvar for indkøb, planlægning og lager

Nyoprettet funktion i international markedsledende virksomhed
Logitrans er tæt på lanceringen af næste generation af produkter og løsninger. Den nye generation af produkter betyder et stort teknologispring for produkterne, og vil skabe stor værdi for Logitrans´ kunder. Produkterne forventes at skabe en stærk vækst for Logitrans i de kommende år. Virksomheden har produktion i Danmark og i Kina og sælger sine produkter og løsninger i hele verden, herunder gennem eget salgsdatterselskab i USA. Som en del af virksomhedens strategi søges nu en logistikchef til en nyoprettet funktion. Med reference til COO får du ansvaret for tre velfungerende, kompetente og erfarne afdelinger – indkøb, planlægning og lager med i alt 10 medarbejdere. Logitrans kommende vækst stiller nye og større krav til hele virksomheden, og det bliver din opgave at sikre at systemer, processer og medarbejderne i de tre afdelinger er rustet og klar til disse spændende nye udfordringer. Logitrans og medarbejderne er kendetegnet ved flad og uformel organisation, gensidig respekt, et godt arbejdsmiljø, god humor og en ”vi hjælper hinanden” kultur.

Dine opgaver
Du får reference til COO og dit primære ansvar bliver at sikre, at dine tre afdelinger er velfungerende, og at Logitrans er gearet til at imødekomme de krav som de kommende års vækst medfører. Dine primære opgaver bliver at optimere den samlede forsyningskæde, herunder produktionsplanlægning og indkøb, samt at optimere lagrene og ind-/udgående transport. Du kommer til at samarbejde med virksomhedens datterselskaber i både Kina og USA, og du får ansvaret for at virksomhedens høje leveringssikkerhed fastholdes og videreudvikles. Du er tæt på dine medarbejdere, og du har din del af de daglige opgaver i indkøb, hvor du har ansvar for egne leverandører. Du bliver også involveret i produktionsplanlægning, hvor du forventes at deltage i spidsbelastningsperioder og afløser i ferieperioder mm.

Om dig
Du har en relevant uddannelse indenfor logistik, indkøb eller produktion. Herudover har du erfaring med indkøb, produktionsplanlægning og logistik fra en produktionsvirksomhed, gerne med produktion på flere lokationer. Herudover har du mindst et par års ledelseserfaring. Som leder trives du i rollen som spillende træner, hvor det er dig der går forrest og viser vejen. Du er lyttende og empatisk i din lederstil, og træder naturligt i karakter, når det kræves. Herudover arbejder du struktureret, du er analytisk stærk og du er god til at gennemskue komplekse problemstillinger. Du hviler i dig selv, har en naturlig autoritet og du kommunikerer åbent og ærligt. Du har en ydmyg og nysgerrig tilgang til tingene. Du har en god forståelse af IT og du taler og skriver flydende engelsk.

Vi tilbyder
Du tilbydes et spændende job i en solid virksomhed, hvor du får mulighed for at arbejde med internationalt indkøb og logistik med mulighed for at sætte dit præg på tingene. Samtidig kommer du til at indgå i en uformel kultur med korte beslutningsveje og højt til loftet. Du får en central rolle og en masse dygtige og dedikerede kolleger. Der er mange spændende faglige udfordringer med branchens nyeste teknologier.

Læs mere på: www.logitrans.dk

Ansøgning
Send din ansøgning via vores website: www.karsberg.net
Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og tager løbende ansøgere ind. Hvis du har behov for at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Consultant Allan Karsberg på mobilnr. +45 2113 2169.

Geografi: Ribe

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt