Maskiningeniør
Gram Equipment er en af verdens førende leverandører af proceslinjer til produktion af iscreme. Med produktionsfaciliteter i Danmark, Tyrkiet og Italien og salgskontorer i USA og Kina leverer Gram Equipment udstyr til at producere alle de is, som du kender fra dit supermarked eller lokale iskiosk.
Virksomheden har oplevet markant vækst i en årrække – både via opkøb og organisk. I 2017 blev de to danske forretningsenheder lagt sammen og flyttede ind i det flotte hovedkvarter i Kolding. Gram Equipment er ejet af FSN Capital og har 450 medarbejdere globalt. Virksomheden har en stor international tilstedeværelse med flere datterselskaber.
Virksomheden er velkonsolideret med vækst på bundlinjen.
For nærmere information se www.gram-equipment.com eller https://www.linkedin.com/company/gram-equipment/
International markedsledende virksomhed
Udvikling – Design - Konstruktion
Brænder du for innovativ udvikling, design og konstruktion?
Gram Equipment A/S er i stor vækst og udvider nu med en innovativ og kvalitetsbevidst maskiningeniør til design af kundetilpassede løsninger. Som maskiningeniør hos Gram Equipment får du et selvstændigt job og en alsidig hverdag med mulighed for at arbejde med forskellige områder inden for mekanisk udvikling, design og konstruktion hvor vi gerne ser, at du bruger din viden på området til at udfordre det eksisterende. Du bliver en del af et kompetent team, der alle brænder for at levere den bedste løsning til den aftalte tid, og din evne til at arbejde selvstændigt i kombination med samarbejde på tværs er essentiel. Du kan se frem til at blive udfordret både fagligt og personligt samt til at blive en del af et professionelt team, der gør en forskel og bidrager til fremtidens løsninger.
Det er din opgave at designe, udvikle og vedligeholde teamets unikke produktprogram. Produktionen ligger i forbindelse med kontoret, så der er rig mulighed for at se dine resultater og konkret følge tilblivelsen af anlæg. I jobbet vil der også være nødvendigt at deltage i test og commissioning af anlæggene i hele verden. Du skal derfor forvente op til 10 – 20 rejsedage årligt i jobbet.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- 3D konstruktion af maskiner, herunder 2D detail tegninger, samlingstegninger mm.
- mekanisk produktudvikling – både ny- og videreudvikling.
- funktionsbeskrivelse og el-specifikationer til vores automationsgruppe.
- nødvendig dokumentation iht. gældende lovgivning – herunder CE-mærkning.
- udvikling og vedligehold af styklister og produktionsgrundlag - herunder kvalitetsdokumentation og test specifikationer.
- løbende opfølgning på konstruktioner i samarbejde med produktionen.
- udarbejde koncepter for fremtidens løsninger samt tilhørende budgetter og tidsplaner.
- udvikling af fluid dynamiske kølesystemer i samarbejde med tekniske institutter.
For at få succes i jobbet forstår du vigtigheden af samarbejde for at nå gruppens fælles ambitiøse mål, og bidrager med god energi for at nå dertil. Du er hele tiden på forkant med tidens tekniske tendenser og kundernes fremtidige behov. Du er ambitiøs og innovativ og søger den rigtige og langsigtede løsning. Gennem din erfaring med projektarbejde evner du at drive egne og teamets opgaver fra start til slut
Din baggrund:
Du er uddannet maskiningeniør – gerne med en mekatronik overbygning eller med en håndværksmæssig baggrund. Herudover forventer vi, at du har erfaring med udvikling, mekanisk design og konstruktion, herunder fremstillingsteknik, materialekendskab, maskintegning eller lignende, og at du har min. 3-5 års erfaring fra lignede stilling. Erfaring fra fødevareindustrien er en fordel, men ikke et krav.
Gram Equipment bruger Inventor/Vault som tegneprogram, og du forventes at have erfaring med dette eller lignende.
Du taler og skriver både dansk og engelsk, hvor koncernsproget er engelsk.
Personlig profil
Som person er du positiv og udadvendt og du trives med en bred kontaktflade i et professionelt og internationalt miljø. Du er ambitiøs og målrettet og du søger den rigtige og langsigtede løsning. Du arbejder struktureret og bevarer overblikket i en hverdag med mange samtidige delopgaver. Gennem din erfaring med projektarbejde evner du at drive egne og teamets opgaver fra start til slut.
Du er også vedholdende, og kommunikerer åbent og ærligt på alle niveauer i organisationen og ud mod kunderne. Du har en naturlig gennemslagskraft, der bygger på din konstruktive tilgang til opgaverne. Du forstår vigtigheden af samarbejde for at nå gruppens fælles ambitiøse mål, og du bidrager med god energi for at nå dertil.
Vi tilbyder
Hos Gram Equipment finder du en uformel omgangstone med gode og dedikerede kolleger. Der er mange spændende faglige udfordringer med branchens nyeste teknologier. Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling, hvor du får et selvstændigt ansvar og store muligheder for at gøre dig gældende med dine faglige løsninger.
Læs mere på www.gram-equipment.com
Ansøgning
Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og afholder løbende samtaler. Hvis du har behov for at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte senior konsulent Allan Karsberg på mobilnr. +45 2113 2169.
Geografi: Kolding