Teknisk chef, Operations
Dansk Retursystem er en moderne cirkulær økonomisk miljøvirksomhed, som driver det danske pantsystem non-profit. Hver dag afleverer danskerne mere end 4,5 millioner flasker og dåser, som virksomheden sørger for bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for mere end 178.000 tons CO2 årligt. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer. Virksomheden blev grundlagt i 2000 af bryggerierne og er reguleret af Miljøministeriet. Dansk Retursystem har ca. 400 ansatte og omsætter for 2,2 milliarder kr. om året.
Du kan læse mere på www.danskretursystem.dk
Vil du arbejde med optimering, PTA og vedligehold i en virksomhed, der arbejder for grøn omstilling?
Dansk Retursystem driver et af verdens mest effektive pantsystemer. Målet er, med tiden, at blive en fuldt cirkulær økonomisk drevet virksomhed og dermed verdens bedste pantsystem. Operations i Dansk Retursystem varetager hele processen fra når pantflasker og pantdåser afleveres i butikken til de er optalt, sorteret og pakket til eksport, så de kan blive til nye flasker og dåser. Som teknisk chef får du reference til virksomhedens COO og du får ansvaret for, at udstyr, materiel og produktionsanlæg er tilgængeligt, sikkert og med en høj oppetid i hele processen. Ansvarsområdet omfatter vedligeholdelsen af virksomhedens to fabrikker i hhv. Taastrup og Løsning, og et stadigt stigende antal pantstationer rundt i landet.
Du får 3-4 førstelinjeledere inden for vedligehold og teknisk support i direkte reference.
Stillingen kan enten være placeret på fabrikken i Taastrup eller på fabrikken i Løsning, og du kommer til at have medarbejdere begge steder.
Dit ansvar bliver at drive og udvikle vedligeholdelsesfunktionerne for teknisk udstyr i samarbejde med dine linjeledere. Da produktionen i Høje Taastrup har gennemgået en markant teknologisk udvikling, og dette forventes at forsætte over de kommende år, er der behov for:
- At udvikle organisationens evne til at arbejde systematisk og forebyggende med vedligehold og teknisk optimering
- løbende se på fordelingen mellem opgaver der løses af egne og eksterne ressourcer
- at opbygge tekniske kompetencer inden for nøgleteknologier således at disse er tilgængelige både i forhold til drift og fremtidig udvikling
- at skabe en mere strategisk tilgang til leverandør styring.
Dansk Retursystems kultur er kendetegnet ved en stor grad af uddelegering af beslutninger, der betyder, at medarbejderne har ansvar og at de i deres daglige arbejde selv kan træffe de nødvendige beslutninger. Derfor er det vigtigt, at din ledelsesstil afspejler dette, hvilket kræver, at du er i stand til at udvise tillid, at du involverer og uddelegerer opgaverne samt at du har en coachende ledelsesstil.
Vi har stor fokus på vores arbejdsmiljø og sikkerhed i hele virksomheden, ligeledes også ude ved pantstationerne. Vi går højt op i, at vores medarbejdere er kunde- og serviceorienterede da de er Dansk Retursystems ansigt udadtil.
Om dig
Du har erfaring med at lede og udvikle teknikfunktioner i produktions- og logistikvirksomheder, og du er teknisk skarp og har en struktureret og systematisk tilgang til arbejdet. Du er idérig og vedholdende. Du arbejder med og igennem mennesker, skaber relationer og du evner at lytte og stille spørgsmål. Desuden er du involverende i din lederstil og kan kommunikere på både strategisk og operationelt niveau.
Derudover forventer vi, at du:
- har erfaring med vedligehold af teknisk udstyr
- har erfaring med at lede ledere
- har økonomisk og forretningsmæssig forståelse
- er analytisk skarp
- kan arbejde tæt sammen med dine kollegaer
- har en teknisk uddannelse som produktionsingeniør, maskiningeniør eller lignende teknisk baggrund
- er vedholdende og resultatorienteret og ser en ære i at overholde deadlines og aftaler
- kan spille en aktiv rolle i vores arbejdsmiljøarbejde
- kan stå i spidsen for forandringer
- har fokus på god kommunikation og en positiv indstilling til dine kolleger
- kan se muligheder for forbedringer
- har gode samarbejdsevner samtidig med, at du kan arbejde selvstændigt
- helt naturligt arbejder med høj kvalitet.
Det kan du forvente af os
Vi er en uformel, dynamisk og rummelig arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder, fagligt som personligt. Virksomheden har stærke værdier og optræder ansvarligt og med respekt for andre mennesker og det er vigtigt, at den enkelte medarbejder skal opleve en
god work-life balance. Vi værdsætter mennesker med personlighed og gerne i kombination med et personligt engagement. Dansk Retursystem har været igennem rejsen fra at være en lille virksomhed med entreprenørånd, til at blive en større virksomhed med mere fokus på strukturer, processer og optimering. Kulturen er præget af en stor grad af åbenhed, samarbejdsvilje og at man lytter til hinanden. Virksomheden har et godt arbejdsmiljø og er god til at tage imod nye medarbejdere.
Ansøgning
Finder du dette job interessant, så send din ansøgning via vores website www.karsberg.net. Venligst bemærk, at vi sender svar til den e-mail, du sender din ansøgning fra. Hvis du har spørgsmål så kontakt venligst Senior Consultant Allan Karsberg på tlf.: + 45 2113 2169.
Geografi
Vejle / Taastrup
Snarest muligt