De fire faser

Udskiftning af nøglemedarbejdere bør ske i god tid


KARSBERG Logo – Rekruttering og Headhunting

KARSBERG

REKRUTTERING | HEADHUNTING | UDVIKLING


LinkedIn Logo

Udskiftning af nøglemedarbejdere bør ske i god tid – fire råd til en succesfuld proces

Når dine nøglemedarbejdere nærmer sig pension eller på anden måde skal forlade din virksomhed, er det afgørende at tage proaktive skridt for at sikre en så glidende overgang som mulig fra den afgående nøglemedarbejder til den nye medarbejder. Hos KARSBERG er det vores erfaring, at netop dette har væsentlig indflydelse på sikringen af virksomheders fremtid. En velplanlagt udskiftningsproces kan forhindre tab af viden og kompetencer, som er afgørende for virksomheders succes. Lige her kan du læse vores fire råd til at sikre en god udskiftning af nøglemedarbejdere.

1. Planlæg i god tid

Vores første råd omhandler at være ude i god tid. Er der tale om en nøglemedarbejder, der skal på pension, eller en medarbejder, som man ved skal stoppe i virksomheden inden for den nære fremtid, er det vores klare holdning og erfaring, at virksomheder bør begynde rekrutteringsprocessen tidligt. Det gælder lang tid før, at den nuværende medarbejder stopper – uanset om der rekrutteres internt eller med ekstern hjælp fra et rekrutteringsbureau. Det handler om at identificere potentielle pensioneringer eller fratrædelser i god tid og straks starte søgningen efter egnede kandidater. Når man er ude i god tid, giver det mulighed for en grundig og velovervejet rekrutteringsproces, som øger chancen for at finde den bedst egnede kandidat.

2. Involvér den afgående medarbejder

Vores andet råd omhandler en høj involvering af den afgående medarbejder. Vi mener, at dette er afgørende for skabelsen af en effektiv overdragelsesproces. Den afgående medarbejder bør involveres i forhold til en klar definering af arbejdsopgaver og en dybdegående oplæring af den nye medarbejder. Herigennem sikrer man, at vigtig viden og ekspertise ikke går tabt, og at den nye medarbejder bliver godt rustet til at overtage rollen.

3. Før en klar og åben kommunikation

Vores tredje råd omhandler klar og åben kommunikation, som vi mener skal være et gennemgående element i hele udskiftningsprocessen af din nøglemedarbejder. Klar og åben kommunikation omfatter, at alle relevante parter informeres om fratrædelsen og den plan, der er lagt for en succesfuld udskiftningsproces. Det især vores erfaring, at dette reducerer usikkerhed og samtidig skaber en positiv og støttende atmosfære omkring fratrædelsen af en medarbejder og ansættelsen af en ny medarbejder.

4. Evaluer udskiftningsprocessen løbende

Vores fjerde og sidste råd omfatter mere generelt, at man som virksomhed regelmæssigt bør evaluere og forbedre sin tilgang til og strategier for udskiftning af nøglemedarbejdere, som man ved stopper inden for den nærmeste fremtid. Det er klart, at erfaringer fra tidligere overgange kan bruges til at forfine de processer, man kører i forbindelse med medarbejderudskiftning. Herigennem kan man sikre en endnu mere effektiv og korrekt håndtering af fremtidige fratrædelser.

Afrunding

Som vi ser det, er det at være forberedt på nøglemedarbejderes afgang en nødvendighed for at sikre en god fremtid for ens virksomhed. Man kan miste værdifuld viden og vigtige kompetencer, hvis ikke disse overdrages i god tid og gennem en velplanlagt udskiftningsproces. Ved at planlæg i god tid og sikre en glidende overdragelse kan virksomheder undgå panik samt sikre kontinuitet og succes.

Vi i KARSBERG ser os ikke blot som en kandidatleverandør, men som en tæt sparringspartner, der støtter virksomheder gennem rekruttering, organisatorisk udvikling, teamdynamik, coaching og ledelse. Vi elsker, når kunderne aktivt bruger vores kompetencer og rådgivning til at skabe reel forandring. 🍀

KARSBERG - De fire faser i en succesfuld udskiftningsproces
Bliv ringet op