Økonomiassistent - Karsberg ApS

Økonomiassistent

Volvo Construction Equipment (Volvo CE) har hovedkvarter i Eskilstuna og produktionsanlæg over hele verden - i Sverige, Frankrig, Tyskland, Polen, USA, Mexico, Brasilien, Indien, Kina og Korea. De mange anlæg rundt omkring i verden producerer et omfattende udvalg af læssemaskiner, gravemaskiner, rammestyrede dumpere, jord- og asfaltvibrationstromler, asfaltudlæggere, kompakt materiel og materialehåndteringsudstyr. VOLVO Entreprenørmaskiner er det danske datterselskab i koncernen og klarer sig rigtig godt og oplever solid vækst og en generelt positiv udvikling. Virksomheden har stort fokus på medarbejdertrivsel og -udvikling. Hos Volvo er mennesket i førersædet.

Læs mere om VOLVO CE

Økonomiassistent

Vil du arbejde i en ambitiøs virksomhed med fokus på høj trivsel og et godt socialt miljø?

Du får et spændende job med en bred berøringsflade i organisationen. Volvo Entreprenørmaskiner er kendt som en dynamisk og innovativ virksomhed karakteriseret ved en kultur af entreprenørånd, professionalisme og et godt arbejdsmiljø.

Om jobbet
Du refererer til CFOen og bliver en del af en faglig dygtig, uformel og velfungerende økonomifunktion på i alt 8 medarbejdere. Selve regnskabsfunktionen består af 4 medarbejdere.

Vi er en mellemstor virksomhed i en stor international organisation, som samarbejder og hjælper hinanden på tværs af arbejdsområder, da vi tror på, at godt samarbejde fremmer trivsel og præstation. Jobbet som økonomiassistent hos Volvo Entreprenørmaskiner indeholder mange forskellige opgaver, hvor du får dine egne faste opgaver/ansvarsområder og bliver back up på andre opgaver i afdelingen. Dine arbejdsopgaver vil være alsidige og spænde fra administrativt bogholderi til kontakt med kolleger i Danmark og Volvos hovedkontor i Sverige samt eksterne samarbejdspartnere. Opgaverne vil bl.a. være:

  • Debitorstyring og fakturering
  • oprettelse af leverandører
  • indscanning og kontering af købsfakturaer i elektronisk workflow (Basware/CloudScan)
  • håndtering af købsfakturaer, som skal matches med indkøbsordrer
  • afstemning og afregning af mellemværende med andre Volvo-selskaber
  • behandling af rejseafregninger fra medarbejdere i onlineportal (Acubiz)
  • betaling af leverandørfakturaer
  • diverse finans- og ad hoc-beregninger
  • indberetning af moms
  • vedligeholdelse af stamdata
  • deltagelse i månedsafslutning med opgaver (f.eks. afstemning af konti)
  • indberetninger til Danmarks Statistik.

Om dig
Du trives med at arbejde med tal og har en relevant uddannelse og erfaring inden for økonomi. Derudover har du forståelse for økonomistyring og er en kompetent IT-bruger i Office-pakken, herunder rutineret bruger af Excel. Du er vant til at arbejde med ERP-systemer, og har du erfaring med AX/Dynamics er det en fordel.

Som person er du struktureret, kvalitetsbevidst og forstår vigtigheden af at være ansat i en servicefunktion. Med en positiv indstilling til dine opgaver og omgivelser, motiveres du af både at løse rutineopgaver og opgaver af mere kompleks karakter. Som naturligt bindeled til og i organisationen evner du at arbejde selvstændig og systematisk, og du har let ved at tale med kollegaer på alle niveauer. Den primære kontakt med organisationen foregår på dansk, dog kan der i enkelte tilfælde være behov for kommunikation på engelsk med andre Volvo-selskaber i udlandet.

Du er god til at bevare overblikket, men evner også at grave dig ned i detaljerne, når opgaverne kræver det. Du nyder at etablere struktur og systematik, og du forstår at prioritere dine opgaver ift. forretningens behov. Du trives i en kultur, hvor tonen er åben og direkte.

Du tilbydes
Du bliver en del af en velfungerende økonomiafdeling med glade medarbejdere i en succesfuld virksomhed. Der er stort fokus på trivsel og medbestemmelse samt på, at den enkelte medarbejder har mulighed for at gøre en forskel. Desuden vil du kunne mærke den særlige "Volvo-ånd", som præger virksomheden, og som indebærer, at der er højt til loftet, og at stemningen er uformel og dialogskabende. Den særlige kultur betyder også, at der er stor åbenhed overfor, at de enkelte medarbejdere kan udvikle sig fagligt, personligt og karrieremæssigt i Volvo CE.
Der vil være mulighed for fleksible arbejdsforhold under hensyntagen til forpligtelserne i en service- og økonomifunktion.

Din ansøgning
Venligst bemærk, at vi sender svar til den e-mail, du sender din ansøgning fra. Hvis du har spørgsmål til stillingen så kontakt venligst rekrutteringskonsulent Anja Rixen på tlf.: + 45 2785 7308 eller på e-mail: anja@karsberg.net

Geografi: Taulov

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Indholdsrige ledige stillinger

Her på siden kan du blive klogere på de mange spændende og indholdsrige stillinger, vi promoverer på vores kunders vegne. Når man søger et job, så er mange tanker, man gør sig. Det har vi fuld forståelse for. Derfor tilbyder vi stillinger, som er indholdsrige og bidrager til, at man udvikler sig både arbejdsmæssigt og personligt. Hvis du tager dig tid til at læse mere om de ledige stillinger, vi har her på siden, kan du selv konstatere, at vi har lagt mange kræfter i at beskrive disse ledige stillinger på en klar og grundig måde. Det er noget, der i den grad giver dig et bedre billede af, hvad jobbet går ud på. Hos Karsberg lægger vi nemlig stor vægt på at hjælpe potentielle kandidater til at få indblik i, hvad de forskellige ledige stillinger indebærer.

Vores ledige stillinger er selvfølgelig udtryk for, vores kunders ønske om at tilbyde jobs, der er alsidige og bidrager til, at deres nye ansatte konstant udvikler sig. For vores kunder har det stor værdi, at deres nye medarbejdere føler, at de er værdsat. Derfor har vi hjulpet de virksomheder, vi repræsenterer, til at afdække deres behov. På den måde bliver jobbeskrivelserne mere retvisende, fordi den virksomhed, du ønsker at arbejde for, allerede har en tydelig idé om, hvordan deres fremtidige medarbejder kan bidrage til deres målsætninger. Det er noget, man aldrig bør tage for givet som virksomhed. Hvis man gerne vil tiltrække de rette kandidater, så er man nødt til at have et klart billede af de kompetencer, en kommende medarbejder skal have. Det er en del af rekrutteringsprocessen, vi har stort fokus på. Så hvis du gerne vil ansøge om en bestemt stilling her på siden, kan du være sikker på, at vi allerede har gjort vores for at hjælpe din fremtidige arbejdsplads med disse vigtige faktorer.

Søger du ledige job?

Hvis du søger et ledigt job, kan det godt være, at du bliver forvirret, når du begynder at kigge på de forskellige jobbanker og jobportaler, der findes. Det skyldes, at der altså er mange tilbud derude til jobansøgere som dig. Det gode ved at benytte vores jobbank, er at du hurtigt kan danne dig et overblik over de forskellige stillinger, vi promoverer på vores kunders vegne. Som du kan se, drejer det sig om professionelle virksomheder, som ønsker at tilbyde jobs, der er med til at fremme din karriere. Grunden til, at de har valgt at alliere sig med os, er at de også ønsker at finde og rekruttere de bedste kandidater til jobbet på baggrund af deres kompetencer og personlige egenskaber. Derfor kan du være forvisset om, at hvis du bliver ansat, skal vi nok sørge for, at der er et godt match mellem dig og virksomheden.

Ledige stillinger job

Hos Karsberg er vi specialister inden for HR og rekruttering. Det er din garanti for, at de stillinger, vi har på siden her, er jobs, der nok skal udfordre dig fagligt og personligt. Du kan derfor regne med et spændende arbejdsliv, der bidrager til din arbejdsglæde.