IT-Business Partner - Karsberg ApS

IT-Business Partner

Volvo Construction Equipment (Volvo CE) har hovedkvarter i Göteborg og produktionsanlæg over hele verden - i Sverige, Frankrig, Tyskland, Polen, USA, Mexico, Brasilien, Indien, Kina og Korea. De mange anlæg rundt omkring i verden producerer et omfattende udvalg af læssemaskiner, gravemaskiner, rammestyrede dumpere, jord- og asfaltvibrationstromler, asfaltudlæggere, kompakt materiel og materialehåndteringsudstyr. VOLVO Entreprenørmaskiner er det danske datterselskab i koncernen og klarer sig rigtig godt og oplever solid vækst og en generelt positiv udvikling. Virksomheden har stort fokus på medarbejdertrivsel og -udvikling. Hos Volvo er mennesket i førersædet.

Læs mere om VOLVO CE

Udvikling og optimering af forretningsprocesser
Som IT-Business Partner får du reference til IT & Business Solution Manageren. Dermed får du en central rolle som sparringspartner for forretningen ift. optimal anvendelse af eksisterende IT-systemer, samt anskaffelse og implementering af nye IT-systemer.

En af dine hovedopgaver bliver i samarbejde med forretningen at sikre den optimale anvendelse og udnyttelse af virksomhedens Dynamics 365-løsning. Du får en bred kontaktflade og tæt samarbejde med systemets brugere og nøgleinteressenter internt i VOLVO Entreprenørmaskiner i Danmark, samt en global snitflade ift. de andre VOLVO Construction Equipment datterselskaber. Du får ligeledes ansvaret for at teste nye features og opdateringer og efterfølgende sikre at gruppen af Key Users er rustet til at implementere ændringer lokalt. Du har derfor en finger på pulsen i hele den danske organisation, samtidig med at du sikrer et stærkt samarbejde med både udviklere og det globale support-team.

Som IT-Business Partner bliver du også en vigtig del af VOLVO Entreprenørmaskiners digitaliseringsrejse, hvor du sparrer med forretningen og får udarbejdet konkrete idéer og business cases, som du kommunikerer til koncern IT og udviklingsteamet på hovedkontoret i Sverige.

Du vil enten selvstændigt drive eller være en bærende del af kommende projekter indenfor VOLVO Entreprenørmaskiners IT-platform såvel som integrationer mellem systemerne. Du bevæger dig ude i forretningen og udarbejder strategier, prioriterer og planlægger opgaver ift. forretningens behov.

Projekterne kan omhandle Sharepoint, E-business, Power Apps, div. Robotløsninger, serviceplanlægningssystem, CRM mm. Det er afgørende, at du kan være i øjenhøjde med hele organisationen og kan vurdere, hvad der giver mening af arbejde med pba. de input du modtager.

Din profil
Din uddannelse er ikke afgørende, men du har stor erfaring med D365, AX eller lignende ERP-systemer, samt et generelt bredt IT-mæssigt fundament. Ligeledes har du erfaring fra en lignende stilling og/eller konsulentbranchen, ligesom du kender rollen som Business Partner. Herudover forventer vi at:

  • du har stor forretningsforståelse og erfaring med kortlægning og forbedring af processer
  • du har god erfaring med at bevæge dig rundt i en større organisations lag og funktioner
  • du har erfaring med at planlægge og afholde undervisningsforløb
  • du er en stærk kommunikator og du forstår vigtigheden ved at strukturere og prioritere opgaverne samt det vigtige samarbejde for at nå de langsigtede mål

Du er anerkendende og lyttende og du evner at omsætte forretningens behov til en målrettet plan, og du trives med både at arbejde selvstændigt og være en del af et team.

Du vil gerne være en vigtig del af en virksomhed, hvor alle er med til at gøre en forskel, hvor medarbejderne er handlekraftige og kommunikationen er uformel, direkte og åben. Du trives i en professionel virksomhed, hvor gode idéer bliver påskønnet og der er høje ambitioner.

Din ansøgning:
Finder du dette job interessant, så send din ansøgning via vores website www.karsberg.net. Venligst bemærk, at vi sender svar til den e-mail, du sender din ansøgning fra. Hvis du har spørgsmål så kontakt venligst seniorkonsulent Allan Karsberg på tlf.: + 45 21132169.

Geografi: Taulov

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt